Vedtægt for Thurø Kirkegård

Indledning

En kirkegård er et indviet sted, hvor sognets afdøde har fået deres sidste hvilested. Det er stedet, hvor de efterladte kan komme og mindes deres afdøde, og den er samtidig et sted, hvor der fortælles en historie om de personer, der har levet og haft deres gerning i sognet.

Det er på den baggrund, denne vedtægt skal læses og forstås, og menighedsrådet ser det som sin opgave at værne om dette dobbelte formål.

Kirkegårdens administration

Kirkegården ejes af Thurø Kirke og bestyres af menighedsrådet.

Driften forestås af kirkegårdsudvalget, og tilsynet påhviler kirkeværgen. Den daglige drift varetages af graveren under ansvar over for menighedsrådet.

Eventuelle klager over kirkegårdens drift rettes til menighedsrådet.

Kirkeværgen og graveren opbevarer hver et eksemplar af kirkegårdskortet. Den elektroniske kirkegårdsprotokol, der føres af graveren, kontrolleres af kirkeværgen i forbindelse med udfærdigelse af nyt gravstedsbrev.

Det er på den baggrund, denne vedtægt skal læses og forstås, og menighedsrådet ser det som sin opgave at værne om dette dobbelte formål.

Gravsteder

Den gamle kirkelige tradition med kistens placering i retning øst-vest bevares så vidt muligt, ligesom ægtefæller begraves, så kvinden ligger mod syd og manden mod nord.

Erhvervelse og fornyelse af gravsteder

Henvendelse om brugsret til et gravsted, gravstedsretten, og om nedsættelse af kister og urner i nye som bestående gravsteder skal ske til graveren.

I forbindelse med udlæggelse af et gravsted til begravelse eller urnenedsættelse udfærdiger kirkeværgen et gravstedsbrev.

Ved senere begravelser eller urnenedsættelser i gravstedet foretager kirkeværgen påtegning herom i gravstedsbrevet.

Gravstedsret kan erhverves til begravelse af en person, som:

1. havde bopæl i sognet og tilhørte folkekirken
2. havde ægtefælle, forældre eller børn begravet på kirkegården
3. havde bopæl i sognet uden at tilhøre folkekirken, men havde en særlig tilknytning til sognet.

I tvivlstilfælde tilfalder den endelige afgørelse stiftsøvrigheden.

Der kan tillige erhverves gravstedsret til begravelse af andre efter menighedsrådets nærmere bestemmelse.

Når der udlægges gravplads til en gift person, skal der på begæring samtidigt udlægges en gravplads til den efterlevende ægtefælle umiddelbart ved siden af den anviste gravplads. Ægtefællen bevarer sin gravstedsret uanset, hvor vedkommende ved sin død havde bopæl.

Der skal altid være adgang til at få en passende gravplads uden vederlag for ubemidlede, som er bosiddende i sognet og medlemmer af folkekirken.

Gravsteder kan udlægges med indtil 4 gravpladser. Ønskes større gravsteder udlagt, kan dette ske med menighedsrådets godkendelse.

Ønske om fornyelse af gravstedsretten efter fredningsperiodens udløb skal imødekommes, med mindre en godkendt reguleringsplan for kirkegården er til hinder herfor. Gravstedsretten kan kun overdrages til en anden person med menighedsrådets samtykke.

Ønskes gravstedsretten for en længere periode end fredningsperioden, kan dette kun ske med menighedsrådets godkendelse. Ønskes gravstedsret for en periode, der er længere end det dobbelte af fredningsperioden, kan det kun ske med stiftsøvrighedens godkendelse. Sådanne lange gravstedsperioder kan gøres betinget af indbetaling for vedligeholdelse af gravstedet. Beløbet fastsættes af stiftsøvrigheden.

Ved begravelse eller urnenedsættelse i et bestående gravsted skal fredningsperioden forlænges. Dens længde beregnes altid fra førstkommende 1. januar. Hvis gravstedsretten ønskes forlænget, må indehaveren rette henvendelse herom til menighedsrådet i rimelig tid før fredningsperiodens udløb. Sker en sådan henvendelse ikke, vil kirkeværgen fremsende et brev med forespørgsel om forlængelse. I tilfælde af, at gravstedsejeren er flyttet uden at give meddelelse herom, og vedkommende ikke kan findes i folkeregisteret, nedlægges gravstedet.

Gravstedernes indhegning

Gravsteder må ikke uden menighedsrådets samtykke hegnes med andet end levende hegn. Alle levende hække er kirkegårdens ejendom og plantes, vedligeholdes og klippes af graveren.

Anden godkendt gravstedsindhegning skal vedligeholdes ordentligt. Sker det ikke, kan denne efter menighedsrådets beslutning og med provstiudvalgets forudgående godkendelse forlanges fjernet.

Gravstedernes beplantning

Hvis bestående beplantninger på gravstederne ved deres højde eller udbredelse skønnes at være til ulempe, kan menighedsrådet med provstiudvalgets forudgående godkendelse forlange dem beskåret eller fjernet.

Bestående beplantninger, herunder træer, må ikke uden provstiudvalgets forudgående godkendelse beskæres eller fjernes, uanset hvor på kirkegårdsarealet de står, og af hvem beplantningerne er bekostet.

Gravminder

Menighedsrådet påser, at der ikke anbringes gravminder, som ved deres størrelse eller form vil virke skæmmende for kirken eller kirkegården, eller hvis indskrift eller genstande må anses for upassende. Er sådanne gravminder trods alt blevet anbragt, kan de af menighedsrådet med provstiudvalgets forudgående godkendelse forlanges fjernet.

Provstiudvalgets afgørelse herom kan indankes for kirkeministeriet gennem stiftsøvrigheden.

Teksten på gravmindet skal indeholde afdødes for- og efternavne samt evt. fødsels- og dødsår og -datoer. Der må endvidere gerne anføres titler, fødested og evt. kaldenavne.

Gravmindet skal være så solidt funderet, at det ikke udgør nogen fare for nabogravpladser.

Menighedsrådet kan pålægge gravstedsindehaveren at udbedre eventuelle beskadigelser på gravmindet.

Kirkegården har intet ansvar for skader på gravminder, beplantning eller andet på gravstederne, forårsaget af naturfænomener, hærværk eller vold.

Menighedsrådet kan beslutte, at gravminder, der enten kan tjene til pryd for kirkegården eller til at bevare mindet om mænd eller kvinder, der har haft en særlig betydning for sognet, ikke fjernes, men bevares og evt. flyttes til et andet sted på kirkegården.

Gravstedernes vedligeholdelse

Indehaveren af gravstedsretten har pligt til at sørge for gravstedets vedligeholdelse. Den pågældende har ansvaret for, at bestemmelserne i denne vedtægt overholdes.

Det er kirkeværgens opgave at påse, at gravstederne vedligeholdes i overensstemmelse med denne vedtægts bestemmelser.

Hvis indehaveren af gravstedsretten forsømmer sin vedligeholdelsespligt, skal kirkeværgen tilbyde, at kirken mod betaling overtager vedligeholdelsen.

Hvis vedligeholdelsen ikke overdrages til kirken, skal kirkeværgen i et anbefalet brev til indehaveren af gravstedsretten pålægge denne at opfylde sine forpligtelser inden for en frist på 4 uger. Hvis der ved fristens udløb fortsat ikke er sørget for gravstedets vedligeholdelse, kan menighedsrådet lade det sløjfe som anlagt gravsted og tilplante, tilså eller gruslægge det. Gravpladsen må dog ikke på ny anvendes til gravplads før udløbet af fredningsperioden.

Gravsteder, hvor der er begravet personer, som har haft en særlig betydning for sognet, må ikke sløjfes uden provstiudvalgtes godkendelse, medmindre indehaveren af gravstedsretten skriftligt har fremsat begæring herom.

Graveren renholder de gravsteder, hvor vedligeholdelsen er overdraget til kirken, mod betaling af et beløb til kirkekassen for hele fredningsperioden. Beløbet er fastsat af stiftsøvrigheden..

Engangsbeløb for en længere periode end fredningsperioden fastsættes ved aftale, som skal godkendes af stiftsøvrigheden.

Det er ikke tilladt menighedsrådsmedlemmer, kirkeværgen, graveren eller andre ved kirken ansatte at medvirke ved gravsteders vedligeholdelse mod betaling herfor uden om kirkekassen.

Særlige bestemmelser for kistegrave

Fredningsperioden for en kistegrav er normalt 20 år. Anvendes zink-, jern-, eller egetræskister, forlænges fredningsperioden til et tidsrum af mindst det dobbelte af den normale fredningsperiode.

Flytning af gravsatte kister må kun foretages efter indhentet tilladelse fra kirkeministeriet.

Særlige bestemmelser for urnegrave

Fredningsperioden for en urne er normalt 10 år. Anvendes en urne af et materiale, som må antages ikke at gå til grunde inden for den normale fredningsperiode, kan denne forlænges, og betalingen reguleres i overensstemmelse hermed.

Flytning af gravsatte urner må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra menighedsrådet efter de herom gældende regler.

Vedr. teksten på gravmindet se afsnittet om gravminder.

Specielt vedrørende urnegravsteder med hække

Disse gravsteder skal være 1,25 x 1,25 m med plads til 2 urner.

Ansvaret for pasning af gravstedet påhviler gravstedsejeren, og der må på gravstedet ikke forefindes beplantning over 1,25 m.

Vedligeholdelse af sådanne gravsteder betales direkte til kirkekassen.

Specielt vedrørende urnegravsteder med plade i plænen

Urnegravene udlægges i fælles græsarealer i størrelsen 1 x 1 meter med plads til 2 urner. Disse nedsættes midt i gravstedet således, at navnepladen placeres over urnerne. Navnepladen skal være af Halmstadgranit, matslebet eller finhugget og skal være 40 x 60 cm med indhuggede bogstaver.

På gravstedet placerer graveren nedfældede vaser, som forbliver kirkegårdens ejendom ved gravstedsrettens ophør.

Det er tilladt at lægge buketter på gravstederne eller sætte disse i de i græsset nedfældede vaser.

Der må ikke anbringes potteplanter eller foretages nogen form for beplantning. Granpynt er ikke tilladt, men der må anbringes mospuder på pladerne.

Af hensyn til græsslåning vil buketter i vaser eller udlagte buketter blive indsamlet af graveren – dog højst én gang om ugen – og evt. lagt på Fællesplænens stensætning.

Græsarealerne og den omgivende beplantning vedligeholdes af graveren.

Prisen for et sådant gravsted indbetales direkte til stiftsøvrigheden.

Specielt vedrørende Fællesplænen for urnebegravelser

Der må ikke anbringes nogen form for gravminder eller foretages nogen beplantning.

Blomster ved Fællesplænen lægges på stensætningen.

Graveren fører et særskilt, nummereret kort over disse urnenedsættelser. Der er ingen pligt til at oplyse eller udpege, hvor i plænen bestemte personers urne måtte være nedsat.

Prisen for en sådan urne indbetales direkte til stiftsøvrigheden.

Ordensbestemmelser

• Kirkegården er åben fra solopgang til solnedgang.
• Kirkegården er et indviet sted, hvor der skal være orden og fred.
• Arbejde på kirkegården må kun udføres inden for normal arbejdstid – dog ikke i gudstjenestetiden.
• Redskaber, som tilhører kirkegården og som benyttes af gravstedsbrugere, skal efter endt brug bringes tilbage på deres plads.
• Kirkegårdens dige eller hegn og gravstedernes indhegning må ikke gennembrydes.
• Kirkegårdens låger skal holdes lukkede.
• Færdsel uden for gangene er ikke tilladt.
• Cykling på kirkegården er ikke tilladt.
• Kørsel med motorkøretøjer må kun finde sted i kirkens eller kirkegårdens ærinde eller med menighedsrådets særlige tilladelse.
• Nummerpælene på gravstederne må ikke flyttes eller fjernes.
• Der må ikke benyttes kemiske ukrudtsbekæmpende midler på kirkegården.
• Der må ikke anvendes plastik eller lignende kunstige materialer som underbelægning for ralbelægningen.
• Der må ikke opstilles bænke uden menighedsrådets godkendelse.
• Begravelser og urnenedsættelser kan finde sted på hverdage.
• Beskadigelser af hegn og planter, fjernelse af blomster eller planter fra kirkegårdens areal eller beskadigelse af gravminder eller lignende kan medføre erstatningsansvar og tillige strafansvar.
• Graveren er forpligtet til at påtale enhver krænkelse af kirkegårdens orden og fred samt overtrædelse af ordensbestemmelserne til menighedsrådet.

 

Vedtaget i menighedsrådet den 18.april 2017.