kirken set oppe fra

Fra Præsten

Ridder Velkommen til Thurø kirkes hjemmeside. Vi roser os kun af Herren, som Paulus byder – men vi er også meget glade for Herrens hus midt på vores grønne ø.

Den er et levende vartegn for Thurø, et lurmærke for redelighed og fattet kristentro. Den er et signal for alle aldre her på øen og en brønd med rindende vand for enhver, der tørster efter evigt liv. Hver morgen og aften signer dens spinkle klokke vore kyster med de tre bedeslag tre gange: ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”.

Ordet om Kristus har lydt og lyder hver søndag, som var det i går, han gik i grønne bøgeskove. Børn bæres til dåben i taknemmelighed, ægtefolk velsignes, unge drenge og piger oplæres i kristentroens dybe korridorer, og de udtjente og dem, der faldt før tid, bæres ud og ind til fred i Gud.

Her er en side, som man kan hente lidt oplysninger fra om det liv, der alle dage har været knyttet til Trefoldighedskirken. Gudstjenestetider, arrangementer og navnene på de folk, der er knyttet til kirkens daglige drift og ledelse.



Et ord på vejen

  

Jesus siger: "Den der ikke tager imod gudsriget lige som et lille barn kommer slet ikke ind i det". At forholde sig til Gud som et barn til sin fader er det modsatte af selvdyrkende stolthed – det er Gudsfrygt. Det er vores ældste dyd – Gudsfrygtens ydmyghed – stolthed er den synd, der kommer, hvor gudsfrygt som dyd forsvinder. Gud forventer vi alt godt af, derfor frygter vi ham, som man frygter en konge - ikke fordi vi er bange for ham, men fordi vi skælver ved hans mægtighed, når han rider gennem byen forrest ind i slaget for at beskytte os fra fjenden, døden og den onde – den mægtighed, hvormed vi tør stole på, at han kan og vil og har mulighed for at gøre det umulige. redde os, frelse os, rive os ud af sygdom og dødens hånd og ind i Paradis – derfor siger vi, at vi tør forvente alt af Gud. Fordi alt kommer fra ham og skal hjem til ham. Vi kan derfor ikke tæmme Gud. Og det må vi huske, når vi i bibelen møder Gud i Jesus. Jesus Kristus er inderst inde og fra begyndelsen og på din sidste dag stor og vældig. Hans myndighed er begyndelsen for al anden tale i kirken. Det må være vores forudsætning.

For at kunne forstå, hvilken glæde der strømmer af at se Kristus bøje sig og tage de små i favn, må man have mødt hans storhed, som den fremstår i Det nye testamente. Kristus er ingen glansbilledfigur med langt hår og midterskilning, foldede hænder og hovedet på sned som en bedemand – han er et usædvanligt væsen med tordnende læber, udførende uhyggeligt sælsomme gerninger. Jeg mener, han uddriver dæmoner, vandrer hen over søen, står på et bjerg omgærdet af himmelsk lys, han vælter vekselerernes boder og rejser døde børn op fra deres senge, får lamme til at gå, blinde til at se og døde, unge børn rejser han fra deres dødsleje og mænd, der har været grvalagt i fire dage kalder han ud af fugtige huler - det er ikke bare en venlig bibliotikar, vi læser om, når vi læser om ham i bibelen - der bevæger Jesus Kristus sig med vindens vilde hemmelighedsfuldhed fra bjergenes ensomhed til de store folkemassers skummende bevægelse og kontrollere det hele, som han kontrollere stormen på søen – ja, da Pilatus spiller med musklerne og siger: "...ved du ikke, at jeg har magten til at korsfæste dig eller lade være?" Siger han: "du havde overhovedet ingen magt over mig, hvis ikke det var givet dig fra oven". Gud er bag alt. Altså er han også bag den plan, der viser os ham stående foran Pilatus i afmagt - alle andre er med i hans fortælling. De og vi er hans rekvisitter – han er en titanisk myndighed – lige ind bag det øje, der ser på os fra korset, som vores broder og Herre - det må vi aldrig tage fejl af.

Thomas Aallmann