kirken set oppe fra

Fra Præsten

Ridder Velkommen til Thurø kirkes hjemmeside. Vi roser os kun af Herren, som Paulus byder – men vi er også meget glade for Herrens hus midt på vores grønne ø.

Den er et levende vartegn for Thurø, et lurmærke for redelighed og fattet kristentro. Den er et signal for alle aldre her på øen og en brønd med rindende vand for enhver, der tørster efter evigt liv. Hver morgen og aften signer dens spinkle klokke vore kyster med de tre bedeslag tre gange: ”i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn”.

Ordet om Kristus har lydt og lyder hver søndag, som var det i går, han gik i grønne bøgeskove. Børn bæres til dåben i taknemmelighed, ægtefolk velsignes, unge drenge og piger oplæres i kristentroens dybe korridorer, og de udtjente og dem, der faldt før tid, bæres ud og ind til fred i Gud.

Her er en side, som man kan hente lidt oplysninger fra om det liv, der alle dage har været knyttet til Trefoldighedskirken. Gudstjenestetider, arrangementer og navnene på de folk, der er knyttet til kirkens daglige drift og ledelse.



Et ord på vejen

En sømandsvise til Bent Sørensen, Thurø - R.I.P.

Mel. Marken er mejet

 

Sømænd har pløjet vort farvand, så længe

mand kan mindes kvinderne, der græd ved havnens kaj.

Først stod de ud som helt grønne sødrenge,

medens moders tårer drypped’ i strapudemaj.

Vind i sejlet fik

fart på skippers brick.

Fjerne kyster tændte længsler i det unge blik

 

Sømænd har pløjet hver knejpe, så længe

der var Port i Portugal og Rom i talien.

Først stod de ud som helt blege mælk’drenge

men fik røde næser, inden de kom hjem igen.

Hiv nu proppen væk!

Tønden den er læk!

Alle sømænd ved at søsyge kan drikkes væk.

 

Sømænd har pløjet hvert hjerte, så længe

der var kvindebarme, man ku’ læne ho’det til.

Først stod de ud som uskyldige drenge

Men et kys i Cap Det gode Håb blev Cap Farvel.

O, du brunet brud,

Slå nu håret ud

Om en stund, så er du kun et blæknavn på min hud

 

Sømænd har pløjet hvert øre så længe

der har været nogen, der vil lytte til en sang

Først stod de ud som sandfærdige drenge

med bisqaien bagbords fik de røvergrottens klang

fyrre meter høj

krudt og vild halløj

Gud ske lov for sømænd uden dem var natten sløj.

 

Thomas Aallmann